Progreso hjælper Mariendal El-Teknik med at få strategien ud på skruetrækkeren

I mere end to år har den nordjyske elinstallatør Mariendal samarbejdet med konsulentvirksomheden Progreso.  Formålet med samarbejdet har blandt andet været at skabe et bedre fundament for ledelse og vækst i Mariendal.

Mariendal El-Teknik A/S har næsten 100 års erfaring i el-branchen, og de sidste 30 år har virksomheden for alvor har slået sit navn fast i Danmark. I denne periode er Mariendal nemlig gået fra at være en enkeltmandsvirksomhed til en velrustet organisation med omkring 250 medarbejdere. Den store udvikling har resulteret i, at Mariendal for godt to år siden indledte et samarbejde med Progreso med henblik på at skabe et stærkt fundament for ledelse og vækst i virksomheden.

- Tilbage i 2019 stod vi i Mariendal over for et ledelsesmæssigt generationsskifte ovenpå en periode med stor vækst. Derfor valgte vi at indlede et samarbejde med Progreso, som siden har hjulpet os med at håndtere denne overgang på den bedst mulige måde, lyder det fra adm. direktør i Mariendal, Johan Ungermann Poulsen, som fortsætter:

- Helt konkret er vi gået fra at være en meget opdelt virksomhed med forskellige afdelinger til nu at have klart definerede lederlag samt en fælles forståelse for Mariendals videre udvikling.  

Få strategien ud på skruetrækkeren

Mariendals samarbejde med Progreso startede i januar 2020, hvor fokus lige fra begyndelsen har været at skabe en større sammenhængskraft mellem alle afdelinger af virksomheden.

- Da vi i begyndelsen af 2020 indledte vores samarbejde med Mariendal, bestod virksomheden af en masse afdelinger, hvor hver lokation mere eller mindre fungerede som sin egen virksomhed. Gennem forskellige workshops og møder har vi således i fællesskab skabt et bedre fundament for ledelse og vækst, som bidrager til at ’få strategien ud på skruetrækkeren’, fortæller seniorkonsulent i Progreso Niels Møller Mortensen og tilføjer:

- Det har bidraget til, at Mariendal i dag i højere grad fungerer som én stor organisation med en markant stærkere sammenhængskraft.

Tidligere samarbejde banede vejen

For Johan Ungermann Poulsen var samarbejdet med Progreso et glædeligt gensyn. Direktøren har nemlig tidligere arbejdet sammen med Niels Møller Mortensen, og derfor var det helt naturligt, at Progreso skulle hjælpe Mariendal med at sætte den rigtige kurs for virksomheden.

- Niels og Progreso har været en rigtig god samarbejdspartner for os. Med deres hjælp har vi blandt opbygget et helt nyt ledelseslag og fået en helt ny bevidsthed omkring, hvordan vi arbejder bedst sammen på tværs af virksomheden, fortæller Johan Ungermann Poulsen, som tilføjer, at Niels Møller Mortensen har været en værdifuld sparringspartner i overgangen fra salgschef til adm. direktør:

- Jeg kender Progreso fra et tidligere samarbejde, så jeg havde allerede fra start et klart billede af, hvad Niels og Progreso står for. Niels har desuden været en utrolig værdifuld sparringspartner for mig i skiftet fra salgschef til adm. direktør. Han har en stærk evne til at se på os udefra og udfordre mig som direktør såvel som virksomheden som helhed.

Johan Ungermann Poulsen fortæller afslutningsvis, at han vil råde andre virksomheder i samme situation til at søge kompetencer og sparring udefra for at gøre virksomheden skarpere og udvide det eksisterende perspektiv.

HHALLHALLO O HALLO 

Helt konkret er vi gået fra at være en meget opdelt virksomhed med forskellige afdelinger til nu at have klart definerede lederlag samt en fælles forståelse for Mariendals videre udvikling.

Adm. Direktør hos Mariendal

Johan Ungermann Poulsen

HALLOOOOOO

Få en uforpligtende snak om
hvordan vi kan hjælpe dig

 

Du er altid velkommen til at kontakte os på

+45 51 90 52 00
info@progreso.dk